Kvinde ligger lysvågen i sengen ved siden af en sovende kat

Kan du ikke sove efter at have været social?

Man er aldeles udmattet efter at have været sammen med andre mennesker nogle timer. Måske sidder man som en zombie. Måske tager man tidligere hjem. Nu ligger man endelig i sin seng og er klar til at forløse trætheden – og så kan man ikke sove. Time efter time går. Alle de ting, der plejer at virke, er nyttesløse. Og man føler sig både dum og skamfuld over at have været så træt hele aftenen og nu ligge lysvågen på fjerde time. Kan du heller ikke sove, når du har været social? Så er det her blogindlæg til dig. For du er ikke den eneste, der har det sådan, og forskningen har et par forklaringer på, hvorfor det sker.

Jeg har kendt paradokset, så længe jeg kan huske. Som helt lille barn plagede jeg om at komme hjem, fordi jeg var træt. Og når vi så kom hjem, var jeg fuld af energi (og forståeligt nok ikke særlig populær). Nu er jeg næsten 40 og oplever det stadig. Selv ved små sociale ting som et familiebesøg eller en ellers hyggelig cafétur.

For nylig så jeg nogle skrive om det i en gruppe for mennesker med autisme og ADHD, og chokerende mange stemte i – at de også kendte til søvnløsheden efter socialt samvær. Selv i lille skala.

Det gav mig lyst til at skrive lidt om det. Jeg kommer bl.a. omkring:

  • hvordan jeg selv oplever søvnløshed efter at have været social
  • forskningens forklaringer på, hvorfor det kan være svært at falde i søvn efter indtryk og social interaktion
  • små fif til, hvad du kan gøre, hvis du kender hjernens “afterparty” efter sammenkomster.

Sådan oplever jeg søvnløshed efter sociale ting

Sociale ting behøver ikke at være store sammenkomster eller fester. Det kan være alt fra foredrag og forældremøde til biograf eller et besøg hos nær familie. Det er ikke nødvendigvis sociale ting, der kræver meget af mig. Men søvnløsheden er dog særligt genstridig, hvis jeg har været på sensorisk eller mentalt overarbejde – f.eks. meget støj eller social maskering.

Jeg har egentlig ikke koblet det med min autismeprofil, før jeg så tråden på Facebook. Men det giver på en måde god mening, at sensitiviteten over for sanseindtryk og det analytiske overarbejde ved at være social spiller ind.

Her har jeg samlet seks årsager til, hvorfor jeg ikke kan sove efter sociale ting:

1. Sansemæssig overstimulering

Træthed og det at kunne sove er to meget forskellige ting for mig. Jeg kan være så træt, at jeg næsten ikke kan holde balancen, mens jeg er sammen med andre. Jeg er også stadig træt, både i kroppen og hjernen, når hovedet rammer puden. Men trods det kan jeg ikke falde i søvn.

Jeg føler næsten, det sitrer i min hjerne. Normalt kan jeg aflede den snurrende fornemmelse med en lydbog eller podcast og overgive mig til søvnen. Men her larmer hovedet for meget. Som en tændt emhætte.

Jeg tror, jeg er overstimuleret og i gang med at regulere. Det kan tage timer, før jeg er soveklar – selvom trætheden er helt reel.

2. Samtalerne fortsætter inde i hovedet

Hvorfor sagde jeg det? Hvorfor sagde jeg ikke det? Hvad mente modparten med det? Hvorfor var jeg ikke mere deltagende og nærværende? Dér ramte jeg måske lidt skævt. Eller helt ubegribeligt skævt …

Selvom samtalerne for længst er forbi, fortsætter de næsten altid i mit hoved mange timer – indimellem dage – efter. Det er ikke nødvendigvis fortrydelser og kritik. Det kan sagtens bare være en slags mental fordøjelsesproces.

3. Skiftet fra aktivitet til hvile er svært

I mange af livets sammenhænge har jeg svært ved skift. Fra at arbejde til at hente børn. Fra praktiske forberedelser til at få besøg. Fra én arbejdsopgave til en anden. Selv en højt værdsat gåtur kan være et svært skift, der kræver et mentalt tilløb.

Måske er det ikke kun svært at regulere intensiteten af indtrykkene, men også at skifte fra social aktivitet til hvile? Også selvom skiftet både er ønsket og tiltrængt.

4. Fysisk uro og rastløshed

Jeg er normalt ikke hyperaktiv. Men efter at have været sammen med andre kan jeg godt opleve kropslig irritation og rastløshed – også selvom jeg på ingen måde er irritabel i hovedet. Det kan være spjættende ben, sitren, hjertebanken eller bare en følelse af uro i kroppen.

Jeg kan også have det sådan uden en gennemskuelig grund. Men jeg oplever det oftere, hvis jeg har været social eller udsat for mange indtryk i løbet af dagen.

5. Regningen efter socialt samvær

Jeg har altid følt mig ramt efter socialt samvær. En følelse af tømmermænd eller mild influenza. I bedste fald bare massiv træthed, tunghed og lidt hovedpine.

Når jeg siger nej tak til noget andet socialt, handler det netop ikke kun om de timer, jeg bruger der, men også de dage jeg bruger på at blive mig selv igen bagefter. Manglende søvn lægger selvsagt bare yderligere belastning oven på en allerede udmattende oplevelse.

6. Adrenalin-kick efter at det er overstået

Jeg har ikke videnskabeligt indblik og belæg for det her. Men jeg oplever ofte efter noget socialt, at jeg bliver energisk eller nærmest småhøj. Som en hormonel respons på: I made it. Jeg kom igennem det, jeg har været nervøs for, presset af eller bare spændt på.

En fejring og lettelse i hjernen, der ikke er særligt hensigtsmæssig, når man bare gerne vil sove.

Gråstribet kat sover sammenrullet på et blødt tæppe

Hvorfor kan autisme og ADHD gøre det svært at falde til ro efter at have været social?

Ét er personlige oplevelser og lommefilosofier. Men har forskningen bud på, hvorfor det kan være svært at falde i søvn efter at have været social, når man har et styresystem med autisme, ADHD eller begge dele?

Her er jeg gået lidt på opdagelse, og her er nogle af de studier og forklaringer, jeg fandt.

Hyperarousal: Når kroppen ikke kan falde til ro

I søvnforskningen bruger man begrebet hyperarousal om en tilstand med forhøjet fysiologisk, mental eller følelsesmæssig aktivering, som kan forstyrre evnen til at falde i søvn.

Et forskningsreview fra 2018 beskriver netop, hvordan forhøjet aktivering kan være en central mekanisme ved søvnløshed. Det beviser dog ikke specifikt, at sociale arrangementer skaber hyperarousal hos autistiske mennesker.

Sansefølsomhed og søvnproblemer ved autisme

Et hollandsk studie fra 2019 undersøgte 631 autistiske voksne mellem 18 og 65 år. Forskerne fandt en sammenhæng mellem graden af søvnløshed og både sansemæssig overfølsomhed og vanskeligheder med sociale færdigheder.

Det er relevant, fordi sociale arrangementer ofte også er sansemæssige arrangementer: Mange stemmer, musik, bevægelse, lys og forskellige lugte. Studiet viser en sammenhæng, men dog ikke at sensorisk overbelastning nødvendigvis er årsagen til søvnløsheden.

Social maskering og udmattelse

Et kvalitativt studie fra 2017, Putting on My Best Normal, undersøgte autistiske voksnes oplevelser med social maskering. Deltagerne beskrev maskering som mentalt, fysisk og følelsesmæssigt krævende. Mange havde behov for at være alene bagefter. Nogle oplevede også betydelig stress eller angst efter sociale situationer.

Maskering handler eksempelvis om bevidst at tilpasse sit kropssprog, kontrollere sine reaktioner eller forsøge at leve op til sociale forventninger. Hvis du vil vide mere om maskering af autisme, har jeg delt mine tanker om det i indlægget her.

Tankemylder og bearbejdning af sociale oplevelser

NHS’ Autism Central beskriver, hvordan nogle autistiske mennesker har svært ved at falde til ro, fordi de gennemgår dagens begivenheder i hovedet, forsøger at forstå sociale situationer eller tænker på det, der venter næste dag.

Nogle mennesker ligger vågne, fordi de grubler. Andre oplever snarere en diffus fysisk eller mental overaktivering uden bestemte tanker.

Hvad kan du gøre for at falde i søvn efter socialt samvær?

Hvis jeg havde de vises sten, ville jeg ikke selv ligge søvnløs, så der er desværre ikke noget entydigt svar – og slet ikke et, der fungerer for alle. Men her er alligevel et par råd, du kan række ud efter i det omfang, det er muligt og giver mening for dig.

Hold rutinerne: Hvis du plejer at dyrke yoga, se et afsnit Friends eller læse – så gør endelig det. Også selvom klokken er tre om natten, og du logisk set hellere vil have lidt ekstra søvn. Det kan være givet godt ud.

Tag tidligere hjem: Hvis du bare kan indhente søvnen i morgen, er det selvfølgelig ikke et problem at indhente timerne i den anden ende. Men hvis du har brug for at få et vist antal timers søvn, kan en løsning være at tage tidligere hjem. Også selvom det ikke er for at gå direkte i seng, men for at bruge de første timer på at omstille dig med krea, gaming eller en serie.

Prøv at se på det på samme måde som hvis det var en lang togtur, du skulle på for at komme hjem fysisk. Her er det bare hjernens nødvendige transport for at lande i søvnen.

Prioritér: Det er en hård øvelse, og jeg ved om nogen, at den kan koste på ens relationer. Men nogle gange er man nødt til at sige nej tak, selvom man godt kan komme, fordi den samlede pris er for høj.

Jeg tænker tit på, at hvis andre mennesker havde det rigtig skidt eller ikke kunne passe deres job i tre dage efter en fødselsdag eller fætter-kusine-fest – ville de så tage med? Hver gang? Og ville de i så fald have et job eller en familie på den lange bane?

Brug hjælpemidler: Det hjælper ikke for alle og heller ikke altid for mig selv. Men jeg har fundet nogle få ting, der indimellem gør forskellen, når jeg ligger og har svært ved at falde i søvn.

OBS: Stykket her indeholder reklamelinks. Det betyder, at hvis du køber produkterne via mine links, får jeg en lille del af købsbeløbet. Det koster ikke ekstra for dig, og pengene bidrager til at betale udgifterne ved at drive bloggen. Tak for din hjælp 🙂

  • Tyngdedyne: Mine tyngdedyner er næsten uundværlige for mig. I de kølige måneder bruger jeg hybriddynen fra NordiskPuls (reklamelink) – en stor, blød sky, man kan forsvinde ind i (jeg deler min fulde oplevelse med tyngdedynen her). Når den er for varm, bruger jeg en tynd tyngdedyne, der omslutter knapt så meget, men stadig giver en dejlig, tiltrængt tyngde.
  • Pulsen Pro: Jeg er så glad for min Pulsen fra NordiskPuls – både når jeg er urolig, og når jeg skal sove. Nogle gange hjælper den mig med at falde i søvn på 15 minutter. Andre gange virker den ikke for mig – og det er der heller ikke andet, der gør. Hvis du overvejer, om det er noget for dig, kan du evt. læse mere om mine erfaringer med Pulsen Pro her. Hvis du selv gerne vil prøve den, kan du købe den her hos NordiskPuls (reklamelink). Der er gratis fragt og 35 dages prøveperiode, så du kan returnere den, hvis den ikke er noget for dig.
  • Lyd: For nogle hjælper det at lytte til noget. Mange har glæde af kropsmeditation. Jeg bliver irriteret af det og er lysvågen bagefter, mens jeg har stor glæde af især podcasts og lydbøger. En samtale uden jingler, reklamer og opråb. Jeg lytter især til Det sidste måltid i DR LYD – med en timer på, så jeg ikke vækkes af jinglen til sidst. De nætter, hvor det tager mange timer, sætter jeg enten podcasts i kø eller en lang lydbog på i stedet. Det kan også være en tv-serie, så man er knapt så bevidst om irritationen over ikke at kunne sove.

Vil du gerne have flere råd til bedre at falde i søvn, deler jeg nogle i mit indlæg om søvn og autisme her.

Når træthed ikke er nok mod overstimulering

Jeg ville ønske, jeg havde fundet løsningen på at kunne falde i søvn efter at have været social. Men det har jeg ikke. Nogle gange hjælper mine små strategier, andre gange gør de ikke nogen nævneværdig forskel.

Til gengæld er jeg begyndt at forstå, at det ikke er så ulogisk, som det føles. Jeg kan godt være fuldstændig udmattet, selvom min hjerne og krop stadig arbejder på fuldt tryk for at fordøje dagen.

Jeg øver mig i at give mig selv tid til at lande. At acceptere, at regningen for socialt samvær ikke altid er betalt, selvom gæsterne er gået, eller jeg er taget hjem.

Måske er det vigtigste ikke altid at finde en måde at falde hurtigere i søvn på, men at tage alvorligt, hvor meget det faktisk kræver at være social. Også når det har været smadderhyggeligt eller bare lige et par timer.

Du er meget velkommen til at dele din oplevelse i en kommentar – eller skrive til mig privat. Jeg er altid nysgerrig efter at høre, hvordan andre oplever de mangeartede aspekter af livet som neurodivergent.

Kop og bog ved siden af en seng, hvor en kat ligger og sover.

Måske vil du også læse ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *