Orange kat med klare grønne øjne, som har kroppet omfavnet af en luftig tyngdedyne

Luftig tyngdedyne: Min erfaring med en hybriddyne

Bøvler du med at sove, og overvejer du, om en tyngdedyne måske kan hjælpe? Jeg kan ikke love dig, at det er løsningen for dig. Men jeg kan fortælle dig om min oplevelse med tyngdedyner – og særligt om min erfaring med en luftig tyngdedyne fra NordiskPuls.

Jeg har modtaget tyngdedynen fra NordiskPuls i gave for at teste den. 
Jeg deler min ufiltrerede oplevelse og anbefaler altid kun produkter, som jeg fuldt ud kan stå inde for. 
 
Køber du gennem links i indlægget her, får jeg en lille bid af beløbet. Det koster ikke ekstra for dig, og du hjælper på den måde med at dække de udgifter, jeg har ved at drive bloggen. 

Hvad er en tyngdedyne? 

En tyngdedyne er en dyne, der vejer mere end en dyne normalt gør, f.eks. pga. små glaskugler. 

Det skaber et jævnt tryk over hele kroppen, som stimulerer nervesystemet og frigiver hormoner, der giver ro i kroppen og hovedet. Mange oplever det som en rar følelse af at blive omfavnet og passet på – også selvom man normalt ikke føler sig tilpas i et kram.

Tyngdedyner har i mange år været brugt i psykiatrien og til børn med autisme, ADHD og handicaps. Men de seneste år har et bredere segment opdaget effekten af tyngde, når man sover.

Hvad er en hybriddyne?

En hybriddyne er en dyne, der kombinerer vægten fra tyngdedynen og puffetheden fra en almindelige dyne.

På den måde får man både tyngden og luftigheden, som mange af os danskere er vante til og glade for.

Tyngdedyne på 7 eller 9 kg? 

Tyngdedynen fås med forskellig vægt. Den mest almindelige er på 7 kilo, men nogle fås også på 5 kilo (til børn eller dig, der bare gerne vil have lidt tyngde, uden at det bliver for tungt), og på 9 kilo, når du har brug for ekstra vægt. 

Alt i alt synes jeg, at tyngdedynen på 7 kilo er tilpas. Har jeg enkelte dage eller i perioder brug for mere vægt, lægger jeg den dobbelt på brystet, så den føles tungere, og dækker resten af kroppen med en almindelig dyne. 

For nogle kan det godt føles klaustrofobisk eller som om man ikke kan bevæge sig, hvis den bliver for tung. Er du ikke så stor, eller har du ikke prøvet en tyngdedyne før, kan 7 kilo være et godt sted at starte. 

Har du omvendt brug for et godt tryk – f.eks. pga. en belastningsreaktion (angst/depression), autisme og ADHD eller store søvnproblemer, kan 9 kilo være det rigtige valg. Det gælder selvfølgelig også, hvis du allerede har en tyngdedyne på 7 kilo og godt kan lide den, men ikke rigtigt synes, den har optimal effekt.

Close-up foto af en luftig tyngdedyne, der ligger foldet, og en hånd, der griber fat om den.

Flad eller fyldig tyngdedyne? 

Min første tyngdedyne var en flad tyngdedyne fra Scandinavian Rest. Den er dejlig blød og kølende, og det er praktisk, at man kan lægge den i lag, når man har brug for ekstra tyngde. Dog har jeg savnet luftigheden, som vi danskere er vante til med en normal dyne, og derfor sover jeg som regel med to dyner. 

Nu har jeg fået en fyldig tyngdedyne fra NordiskPuls. Her får man det bedste fra begge verdener: tyngden og luftigheden. 

NordiskPuls beskriver det selv som en tung krammer fra en blød sky – og det er virkelig rammende. Jeg får også associationer til at blive puttet som barn – følelsen af en lille krop omfavnet af en stor, dejlig dyne. Sådan en helt særlig hygge og tryghed. 

Jeg synes, der er fordele ved både en flad og fyldig tyngdedyne, og det er en smagssag, hvad du skal vælge her.  

Kan du lide, at dynen ligger helt tæt omkring dig som et tungt tæppe eller lagen, så du nærmest er svøbt, er den flade dyne god. Elsker du derimod en fluffy/luftig dyne, som samtidig omslutter dig tungt (men knap så tæt), så er den fyldige det rigtige valg.

Tyngdedyne til børn 

Begge mine børn har en tyngdedyne på 5 kilo (dog ikke fra NordiskPuls). Den er tilpas for dem. De var 8 år og 12 år, da de fik dem. 

Tyngdedynen fra Nordisk Puls fås ikke i en version på 5 kilo på nuværende tidspunkt. Der skal du kigge mod andre producenter (jeg er holdt op med at anbefale tyngdedynen fra Scandinavian Rest, da de efter et ejerskifte begyndte at få dårlige anmeldelser ift. reklamationer og tilfredshedsgaranti – det kan jeg selvfølgelig ikke stå inde for). 

Min oplevelse med en luftig tyngdedyne 

Jeg har altid været vild med min tyngdedyne, men efter at have prøvet den luftige version er jeg helt solgt.

Den er klart pengene værd (jeg har som nævnt fået min i gave, men kommer snart til selv at investere i én til mit ældste barn, som også har forelsket sig i den). 

Vil du prøve den luftige tyngdedyne fra NordiskPuls, har du desuden 35 dages tilfredshedsgaranti. Dvs. at du kan returnere dynen og få pengene tilbage, hvis ikke du oplever den effekt, du håbede på. Det synes jeg er virkelig fin mulighed og indikerer, at de generelt har glade kunder – hvad der også bliver bekræftet af NordiskPuls’ Trustpilot-anmeldelser (du kan selv tage et kig på dem her).

Du kan købe din egen luftige tyngdedyne fra NordiskPuls her (reklamelink).

Hvis du selv har erfaringer med tyngdedyner – eller spørgsmål – er du velkommen til at dele dem i en kommentar. 

Luftig tyngdedyne, som ligger foldet sammen, med lyseblå baggrund

Måske vil du også læse ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *