Om Apropos autisme

Skal man lade være at dyrke sin diagnose?

Også selvom det er det mest rigtige, man nogensinde har oplevet?

Jeg var 35 år og presset helt op i et hjørne af en depression, da jeg for alvor begyndte at overveje, om jeg kunne være autistisk.

Depressioner i flertal. Men også bare følelsen af ikke at kunne følge med, holde til det, andre kan, og finde ud af noget så banalt som at være menneske.

Autismeprofilen var den brik, jeg altid havde manglet.

Måske er det samme brik, du leder efter lige nu, eller ligesom mig har fundet for nylig.

Apropos autisme er en blog, hvor jeg deler mine tanker om tiden efter at være landet på autismespektret som voksen.

Om udredning.

Maskering.

Social akavethed.

Sansefølsomhed.

Særinteresser.

Hovedbrydende ordsprog.

Og yndlingsskeer.

Om alt det, der fidler rundt i tankerne, når man for nylig har opdaget, at man er autist.

Men bloggen er selvfølgelig også til dig, der gerne vil vide mere om autisme set fra indersiden.

Dig, der kender én med autisme, arbejder med autistiske mennesker eller bare gerne vil vide, hvad fanden der foregår, når endnu en i dit netværk springer ud.

Får alle ikke en autismediagnose lige nu (eller ADHD)?

Nej.

De har altid haft den. De har altid bøvlet med at få livet til at fungere. Det er bare først nu, de forstår hvorfor.

Ud over at være autist åbenbart hedder jeg Kathrine. Jeg er selvstændig tekstforfatter, mor til to og gift med én. Når jeg ikke skriver, skriver jeg alligevel. Fra sprogfif og sange til blogartikler og bogbidder.

For tiden beundrer jeg verden i lyset af spektret. Den er stadig overvældende as fu*k. Men det er længe siden, jeg har følt mig så meget hjemme.

Har du spørgsmål eller bare lyst til at sige hej, så kan du skrive til mig her.