Udredning for autisme: Min oplevelse med udredning hos psykiater

Den 16. november 2023 fik jeg diagnosen autisme/Aspergers syndrom – efter en officiel udredning hos psykiater med henvisning. Men hvordan foregår en udredning for autisme egentlig? Det tænkte jeg selv en del på, i tiden op til at jeg skulle i gang. Det ukendte kan være et (ekstra) svært venterum for en autistisk hjerne – og derfor vil jeg gerne dele min oplevelse her.

Jeg svarer bl.a. på spørgsmål som:

• Hvordan bliver man udredt for autisme på en henvisning?
• Hvordan finder man en psykiater med kendskab til autisme hos (voksne) kvinder?
• Hvor lang ventetid er der på udredning med henvisning?
• Hvordan foregår en udredning for autisme?
• Hvor lang tid tager det at blive udredt?
• Hvad sker der efter udredningen?

Hvordan får man en henvisning til udredning for autisme?

Da jeg fik mistanken om autisme, var jeg først forbi en psykolog med viden om autisme, som lavede en miniudredning af mig – uden diagnose. Den historie fortæller jeg her. I første omgang havde jeg bare brug for et svar. Men i anden omgang ville jeg også gerne have det bekræftet med en officiel diagnose.

Mulighederne er så at blive udredt offentligt med henvisning eller privat uden henvisning.

Fordelen ved det offentlige er, at man ikke selv betaler. Ulempen er, at ventetiden er lang – mange steder over to år. Fordelen ved det private er, at ventetiden ikke er så lang – til gengæld skal du selv betale – eller have en privat sundhedsforsikring, der dækker.

Jeg havde ingen forsikring og gik derfor efter en henvisning gennem lægen. Jeg formulerer mig bedst på skrift og åbnede snakken med ham i en besked. Lægen svarede, at man jo ikke kan kurere eller medicinere for autisme – kun ”coache”, så hvorfor ville jeg overhovedet udredes?

Det tegnede ikke godt … Jeg udtrykte, at jeg meget gerne ville udredes alligevel for bedre at kunne navigere i og passe på mig selv. Han sagde ja til en konsultation, hvor vi kunne drøfte det – og jeg forberedte mig særdeles grundigt.

Jeg tog de 20 siders noter med, som jeg skrev op til forløbet hos psykologen, og derudover én opsummerende side, hvor jeg bl.a. svarede på:

• Hvilke autistiske træk jeg ser i mig selv – barndom, ungdom og voksenliv
• Hvilke udfordringer oplever jeg i hverdagen, som kan skyldes autisme
• Hvorfor vil jeg gerne udredes
• Hvilken betydning diagnosen kan have for mit liv.

Jeg skrev bl.a., hvordan jeg var udfordret i mit arbejdsliv, i mit familieliv og med mit mentale helbred. At jeg med diagnosen bedre kunne tilrettelægge mit liv mere autismevenligt, så jeg ikke bliver ved med at ramme belastningsreaktioner.

Snart skriver jeg et blogindlæg, hvor jeg deler nogle af mine svar, som du kan bruge til at finde ud af, hvad du evt. kan skrive.

Jeg kom heldigvis ind til en anden læge – og jeg fik henvisning.

Og hey. Hvis du ikke skriver, så frygt ej. Jeg er tekstforfatter, og ordene vælter ud af mig af natur. Måske udtrykker du dig bedre på en anden måde. Måske har du ikke samme behov for at forberede dig. For mig var det bare oplagt og en hjælp.

Hvordan finder man en psykiater med kendskab til autisme hos kvinder?

Næste trin var nu at finde en psykiater, der er opdateret på de seneste ti års udviklingen inden for autisme – altså hvordan autisme ser ud hos kvinder. Min største frygt var at ende hos en psykiater, som ikke kunne se det, så jeg researchede grundigt online og i de facebookgrupper for autister, som jeg var med i.

Jeg var villig til at tage turen fra Horsens til København, hvis den rette psykiater var der. Og jeg var i kontakt med en, som dog frarådede mig det. En session kan vare 30 minutter, og som han sagde, ville det turen kræve for meget af mig for så korte sessioner. Hos ham var onlinesessioner ikke en mulighed. Jeg ved, andre gør det.

Jeg valgte derfor en relativt lokal psykiater (klinikken har et lidt blandet ry, så jeg har ikke lyst til at anbefale den her – du er velkommen til at skrive privat, hvis du alligevel gerne vil have navnet). Jeg havde set få gode og ingen dårlige oplevelser med dem – men ikke dybdegående – og heller ikke overbevisende om deres kendskab til autisme hos kvinder.

Jeg forventede to til to et halvt års ventetid. Det var derfor meget uventet, da jeg ringede i slutningen af januar 2023 og fik en tid i november – 2023. Kun 10 måneder. Sekretæren spurgte, om jeg ville på deres afbudsliste. Det kom jeg. Og allerede i september ringede hun igen og spurgte, om jeg ville have en afbudstid nogle dage efter.

Den faktiske ventetid på min udredning hos psykiateren var altså otte måneder.

Venter du på udredning lige nu – og synes du, ventetiden er ulideligt lang?

Prøv at kigge forbi mit blogindlæg om 5 ting, der måske kan lette en lang ventetid på udredning. her deler jeg konkrete forslag, der gjorde min egen ventetid lidt nemmere.

Hvordan foregår en udredning for autisme hos psykiater?

Dagene op til udredningen var jeg nervøs. Jeg vidste ikke ret meget om, hvad der skulle ske, og det var svært at finde materiale. F.eks. noget så lavpraktisk som, hvordan klinikken i Skanderborg og psykiateren så ud.

Men jeg kom derop. Bippede mit sundhedskort ind. Satte mig i venteområdet, som var ret hyggeligt med dæmpet, varm belysning, planter, der hang ned ad væggen og Tina Dickow på anlægget.

Psykiateren kom ud og hentede mig. Vi hilste uden at røre ved hinanden, og hun indikerede med hånden, at jeg kunne sætte mig på stolen ved døren. Selv satte hun sig ved sin computer. Hun spurgte, hvorfor jeg gerne ville udredes for autisme, og jeg tog mine noter frem og fortalte.

Hun stillede en masse spørgsmål – bl.a. til min barndom, min skoletid, min ungdom, om jeg havde andre psykiske og fysiske udfordringer, medicin, misbrug, selvskade – og om mit voksen- og familieliv.

Til sidst spurgte hun, om jeg havde nogen spørgsmål. Det havde jeg. Jeg spurgte, om hun kun undersøger for det, jeg er henvist for – eller om hun udreder for det, hun finder. Hun svarede, at hendes spørgsmål i dag var en slags screening, hvor hun tjekkede, om der var andet end autisme, der var relevant. Og hun mente, at det helt klart ville give mening at udrede videre for autisme.

Første session af udredningen varede 30-40 minutter.

De næste 4 sessioner foregik hos hendes sygeplejerske, der gik til bunds i mine oplevelser, udfordringer og tanker.

Denne del af udredningen foregik som:

• samtale
• observation
• screening (RAADS – du kan se den her).

Hver session varede mellem 30 og 45 minutter.

Jeg havde stadig mine noter med – bl.a. med fem sider om, hvorfor jeg selv tror, jeg er på autismespektret – oplevelser fra barndom, ungdom og voksenliv – men også, hvad der taler imod. Jeg ville jo ikke have diagnosen for enhver pris. Jeg ville have deres bedste bud på sandheden. Bl.a. har jeg haft mange skiftende interesser, kan godt have brug for variation og humor og metaforer navigerer jeg ret flydende i. Det fik hende ikke til at afskrive autisme, men til også at undersøge for AD(H)D.

De gav mig ikke nogen skemaer med hjem, som jeg eller min familie skulle udfylde. De bad heller ikke om at få en voksen fra min barndom med til en samtale.

Jeg oplevede både psykiateren og sygeplejersken som lyttende og i øjenhøjde. Hos dem følte jeg mig på ingen måde som en patient. Og når jeg bundærligt fortalte om mine oplevelser og tanker, virkede de mere anerkendende end bekymrede. De forklarede det med, at det jo giver god mening ud fra et autistisk perspektiv.

Hvordan får man svar på udredningen?

Jeg startede på min udredning d. 20. september. Efter i alt fem sessioner holdt psykiater og sygeplejerske et møde og traf en beslutning. Den 16. november fik jeg svar. Udredningen varede altså knapt to måneder.

Det havde været en god oplevelse hos psykiater. Men hvad blev konklusionen?

Havde jeg fået sagt alt?
Havde jeg fået forklaret mig godt nok?
Og hvad hvis hun ikke så autisme hos mig?

Så var jeg slået hjem til ingenting.

Jeg kom til at læse en artikel af psykiateren, hvor hun fortæller, at folk kommer til hende for at få ”de populære diagnoser” – og det giver hun dem ikke sådan bare.

Det er jo kun godt. Men jeg var ret nervøs for at havne i den statistik, da jeg satte mig i stolen over for hende en torsdag i november.

Hun spurgte, om der var mere, jeg ville fortælle, inden jeg fik svaret. Ja. Jeg sagde, at jeg følte, der var så meget, jeg ikke havde fået sagt. Det havde været et godt og grundigt forløb, men det var jo kort tid til at skildre mine oplevelser gennem et helt liv.

Hun startede med at fortælle, at de ikke kun giver en diagnose ud fra, at man lever op til diagnosekriterierne. Det skal også give mening – altså gavne patienten – at få diagnosen.

Hun og sygeplejerske var enige om, at jeg lever fuldt op til kriterierne for en autismeprofil – Aspergers syndrom efter den gamle diagnosemanual, som de stadig brugte – og at de synes, det vil gavne mig at få den. De mener derimod ikke, at der er nok tegn på ADD i min barndom.

Stor forløsning og lettelse!

Vi talte om, at autisme i sig selv ikke er et problem. Men når det ikke bliver mødt og rummet – når man skal presse sig ned i kasser, man ikke passer i – så skaber det problemer og belastningsreaktioner. Min opgave er nu at skabe et liv, hvor der er plads til at være, som jeg er.

Hun tilbød mig et forløb i psykoedukation hos sygeplejersken, og det takkede jeg ja til.

Opsummeret om min oplevelse med udredning

Min oplevelse med udredning hos psykiater var altså både god, overskuelig og udbytterig. Jeg fik, hvad jeg kom efter.

Selvom samtalerne på ingen måde borede dybt og ubehageligt ned i min fortid, kostede det kræfter. Overraskende mange. Pga. en depression gik jeg i forvejen til psykolog, så jeg var vant til at tale om mig selv. Men måske var der bare mere på spil her. Jeg anstrengte mig for at få fortalt, så meget som muligt – så jeg uanset svaret følte, at jeg havde fået forklaret mig godt.

Til sidst en kort opsummering af, hvordan udredning hos psykiater foregår:

1. Jeg kontaktede min læge og bad om en henvisning til udredning for autisme hos psykiater. Jeg havde forberedt mig grundigt på samtalen, så tydeligt kunne forklare, hvorfor jeg mistænker autisme og gerne vil udredes for det.
2. Jeg fik en henvisning fra min læge og fandt en psykiater med (nogenlunde) kendskab til autisme hos kvinder.
3. Jeg ringede til psykiateren og bad om en tid til udredning. Hun fandt min henvisning på serveren. Jeg fik en tid ti måneder efter og blev spurgt, om jeg ville på deres afbudsliste.
4. Otte måneder senere fik jeg en afbudstid til første konsultation. Jeg havde heldigvis allerede forberedt mig på udredningen, så jeg takkede ja.
5. Udredningen begyndte. Den bestod af:
   • en indledende session hos psykiateren
   • fire uddybende sessioner hos sygeplejersken med samtaler og screening
   • en afsluttede session hos psykiateren, hvor jeg fik svar.

Der gik i alt to måneder fra første session til svar.

Jeg havde ikke nogen skemaer med hjem eller pårørende med til at svare på spørgsmål i forløbet.

Efter udredningen blev jeg tilbudt et forløb i psykoedukation i klinikken.

Jeg håber, min oplevelse har givet dig et indblik i, hvordan det kan foregå ved en udredning for autisme hos en psykiater.

Har du spørgsmål til min udredning, er du altid velkommen til at skrive til mig.

Venter du selv på udredning lige nu, kan du evt. kigge forbi dette blogindlæg, hvor jeg deler fem ting, der (måske) kan lette den lange ventetid lidt.