Januartanker

Januar.

Lange, mørke januar.

Den kommer som en tiltrængt forløsning på en måned, hvor intet er, som det plejer.

December er dejlig. Men jeg har det bedst i januar.

Mange synes, den er svær at komme igennem. De skal på arbejde igen. Tilbage til sundere madvaner. Der er stille i weekenderne.

Jeg elsker den.

Jeg elsker at være alene på kontoret i dagtimerne. Jeg elsker, at det sociale fylder mindre. Jeg elsker, at der ikke er nogen brud på denne sjældne måned; ingen vinterferie, ingen påskeferie, ingen helligdage.

Jeg elsker at vågne, når det er mørkt. Jeg elsker at tænde stearinlys og starte langsomt. Jeg elsker at pile ud i dagslyset, når solen endelig kommer. Jeg elsker at putte mig om aftenen med serier og bøger uden uendelige to-do-lister. Jeg elsker, at der er ryddet op.

Men mest af alt elsker jeg det lange, langsomme stræk, januar giver.

Det trænger jeg til oven på brud på brud på brud på brud – som kulminerer i årets mest ventede dag og i en perlerække af sociale sammenkomster. Enkeltvist ville de kræve en uges restitution, men nu ligger i en klump hen over jul og nytår.

Sådan skal det være, og jeg kan se, at andre nyder det.

Men når det hele er ovre, trækker jeg vejret dybt, og så begynder jeg at ånde igen.

Januar, dig elsker jeg.